Agromek præsenterer i 2008 144 nyheder. Smellfighter er udvalgt som en trestjernet nyhed på Agromek 2008. Trestjernede nyheder er gennemgribende nye teknologier der vil forandre landbruget.
Smellfighter er en verdensnyhed, hvor den innovative teknologi fjerner lugt, reducerer ammoniakudledning og separerer gyllen i en og samme fuldautomatiske proces.
”Svineproducenterne har længe ventet på en effektiv teknologi der kan imødekomme de stigende krav fra miljøet og samfundet. Smellfighter sikrer at svineproducenterne fuldt ud kan leve op til kravene fra myndighederne, miljøet og samfundet” udtaler Infarms administrerende direktør Allan Skovgaard.
Skovgaard fortsætter:
”Vi har længe glædet os til at lancere Smellfighter. Vi er naturligvis stolte over at være udvalgt som en trestjernet nyhed. Vi glæder os til at præsentere Smellfighter for publikum på Agromek”.
Agromek arrangeres af Danske Landbrugsmaskinfabrikanter og Dansk Landbrug. Agromek er åben hver dag fra tirsdag den 15. januar til og med lørdag den 19. januar fra kl. 9-17, lørdag dog kun til kl. 16. Der er denne gang i alt 560 udstillere.
|
|

|