Infarm:
Infarm A/S er et selvstændigt aktieselskab i Grundfoskoncernen, der udvikler, producerer og sælger miljøløsninger til animalsk produktion. Infarm har verdensdækkende patenter inden for teknologierne med forsuring, lugtfjernelse og separation.
Det er en grundlæggende del af virksomheden, at al udvikling, produktion og salg er bæredygtige med respekt for mennesker, dyr, miljø og økonomien i landbruget.
Vi har gennem de seneste år fastslået vores styrke inden for områderne ammoniakfordampning, automatiseret gyllehåndtering og nu senest lugtløs gylle og separation. Vores målsætning er at tilbyde integrerede og omkostningseffektive løsninger, der løser miljøproblemerne direkte ved kilden.
Forsuringsanlæg:
Et forsuringsanlæg er et anlæg, der renser gylle fra stalde. Måden det gør dette på, er ved at opsamle gyllen fra stalden og pumpe det til en tank, hvor der bliver tilsat koncentreret svovlsyre. Det får pH værdien til at falde il et niveau, hvor ammoniak bliver til ammonium, som bindes til gyllen, og derfor ikke kan fordampe og forurene.
Fordele ved Infarms teknologi:
Reduktion af ammoniakforureningen med 50 pct. for kvæg og 70 pct. for svin. Lovkravet i forbindelse med besætningsudvidelser er i dag på 25 pct.. Lungeproblemer hos både dyr og mennesker i svineproduktionen reduceres betragteligt, da ammoniakforureningen i staldene bliver væsentligt mindre. Udledningen af drivhusgasser reduceres med 25 pct.. Landmændene får et større udbytte af gyllen til gødning, da forsuringen binder kvælstof til gyllen.
Ammoniakforurening forårsager:
Ødelæggelse af naturens økosystemer – dvs. udryddelse af mange plante- og dermed dyrearter, døde søer, vandløb etc.. Forurening af grundvandet med nitrat. Klovsygdomme hos kvæg, da ammoniak virker kraftigt opløsende over for væv. |
|
 |