| Ikke korrekte begrundelser |
Svin |
Kvæg |
| Forsuring er kun BAT kandidat |
Kilde:
Miljøstyrelsens BAT blad
|
Kilde:
Miljøstyrelsens BAT blad
|
|
Miljøstyrelsen udgav den 19.05.2009 et revideret BAT blad. Forsuring er dermed ikke længere BAT kandidat, men BAT.
|
Miljøstyrelsen udgav den 19.05.2009 et revideret BAT blad. Forsuring er dermed ikke længere BAT kandidat, men BAT.
|
Beton i eksisterende stalde,
gyllebeholdere m.m., kan
ikke tåle syrepåvirkningen.
|
Kilde:
Cementfabrikkernes tekniske oplysningskontorets anbefaling (Dokument produceret af Aalborg Portland): "Anbefaling til valg af betonkvalitet til gylleanlæg til forsuret gylle". |
|
CtO, Cementfabrikkernes tekniske oplysningskontor har forestået omfattende undersøgelser af forsuret gylles påvirkning af forskellige betonkvaliteter. Det konstateres i undersøgelsen af "en sænkning til pH 5,5 vurderes ikke at ville medføre nogen væsentlig forringelse af holdbarheden, især da der ikke samtidig optræder slid på overfladerne".
Desuden konstateres:
"En del af svovlsyren neutraliseres af gyllen, hvilket betyder, at der i forhold til pH værdi tilføres en del svovlsyre, som bl.a. øger sulfatindholdet i gyllen til et relativt højt niveau (4000-6000mg/l mod ca. 200 mg/l i ubehandlet gylle).
"I Danmark har man kun få eksempler på skader som følge af sulfatpåvirkning, men risikoen for skader som følge af det høje sulfatindhold vurderes umiddelbart at være større end risikoen for skader som følge af den sænkede pH-værdi.
Forsøgene forløb over knap 2 år uden nogen som helst tegn på skader."
Infarm kan tilføje at der siden udarbejdelsen af denne anbefaling er leveret en lang række forsuringsanlæg hvori eksisterende stalde og/eller gyllebeholdere er indgået. Der er aldrig konstateret skader på beton. |
| På grund af risiko for lugtgener |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Der er eksempler på, at procestanken har givet anledning til lugtgener lokalt i gårdområdet. For afhjælpning kan procestanken udstyres med et kulfilter". |
Der nævnes ingen lugtgener. |
Kilde:
Infarm |
Kilde:
Infarm |
| Der er også mulighed for at etablere en faskine i forbindelse med procestanken. |
Et forsuringsanlæg til kvæggylle kan styres på tid, så behandlingen foregår om natten. |
Idet der er tale om andre dyretyper end dem nævnt i BAT bladene
|
Kilde:
BAT blade
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Teknisk set vil forsuring af gyllen effektivt reducere ammoniakfordampningen i stalde til andre kategorier af svin. Miljøstyrelsen vil foranledige at der snarest bliver udarbejdet et BAT-blad for sostalde og smågrisestalde". |
Der gøres ingen forskel på gyllen fra køer, kvier, kalve, etc. |
Kilde:
Infarm |
Kilde:
Infarm |
| Forsuring kan altså anvendes til andre typer svin end slagtesvin, fedesøer og smågrise. Man bruger samme reduktionssatser i udslippet af ammoniak. |
Forsuring kan altså anvendes til andre dyretyper end dem BAT bladene er udarbejdet for. Man bruger samme reduktionssatser i udslippet af ammoniak. |
På grund af for høj eller ukendt arbejdsbyrde
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
|
"Et forsuringsanlæg er fuldautomatisk, hvorfor arbejdsforbruget til tømning af gyllekanaler bortfalder.
Der medgår dog et vist tidsforbrug til kontrol og service på anlægget"
|
Der nævnes ikke noget om arbejdskraft. |
Kilde:
Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier, NIRAS konsulenterne, maj 2009 |
|
"Øget arbejdsforbrug (time/uge) -0,5"
(der påregnes altså en arbejdstidsbesparelse på 0,5 timer om ugen)
|
"Landmanden opnår ikke - i lighed med forsuring af svinegylle - en arbejdstidsbesparelse, da implementering af teknikken ikke involvere at traditionelle manuelle processer automatiseres".
(der påregnes altså ingen ekstra arbejdstidsforbrug)
|
Idet forsuring ikke er driftssikker
|
Kilde:
Miljøstyrelsens bemærkninger til pilotprojekt om BAT-standardvilkår for mellemstore slagtesvine- og minkbrug, J.nr. MST-1240-00205, den 20. november 2009 |
| "Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at de pågældende anlæg som udgangspunkt må kunne betragtes som driftssikre på det foreliggende grundlag". |
Idet forsuring har et højt strømforbrug
|
Kilde:
Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier, NIRAS konsulenterne, maj 2009
|
| Forbrug: 3kWh/ton gylle |
Forbrug: 1 kWh/ton gylle |
| På grund af holdbarheden af inventar overfor syrepåvirkningen |
Kilde:
Undersøgelse af materiale forhold i stald 25.04.08
Teknologisk Institut |
"Overordnet set giver tilstanden af de metalliske staldkomponenter ikke grund til bemærkninger."
|
|
Kilde:
Infarm
Svovlsyren kommer aldrig i kontakt med inventaret i stalden. Forsuret gylle har samme pH som regnvand og er dermed ikke aggressiv overfor inventaret. Det modsatte opleves faktisk, idet forsuring fjerner den aggressive ammoniak ud af staldluften. Der ses derfor en bedre holdbarhed af inventar.
|
På grund af en blanding af forsuret og uforsuret gylle
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen
i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes bl.a., at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes fuld effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning". |
Kilde:
Infarm |
|
I de fleste tilfælde er det muligt at forsure gylle fra eksisterende stalde som ikke behøver at blive forsuret i forbindelse med miljøgodkendelsen. På denne måde har man kun 1 slags gylle på bedriften og har øget N og S i alt gylle. Det er en misforståelse at en blanding af forsuret og uforsuret gylle skulle give anledning til lugtgener
|
På grund af arbejdsmiljø
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Teknikken medvirker til en reduktion i ammoniakkoncentrationen i staldrummet med forbedret arbejdsmiljø til følge. Arbejdssikkerheden i forbindelse med svovlsyretilsætning er særdeles vigtig. Dette skyldes, at der er fare for ætsning og svovlbrinteudvikling ved håndtering af svovlsyre". |
Kilde:
Infarm |
| Landmanden skal aldrig håndtere svovlsyre. Påfyldning foretages af uddannede chauffører og reparation og vedligeholdelse af anlægget foretages af Infarms uddannede montører. |
Idet forsuret gylle fører til tab af ammonium til vandmiljøer til skade for fisk
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Forsuring af slagtesvinegylle medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen ab lager er 7-13 pct. højere end ved normal gyllehåndtering. Ved slangeudlægning af forsuret gylle kan der forventes en stigning i gødningsvirkningen på 20-25 pct. (Kai et al., 2008), mens kvælstofvirkningen ved nedfældning af forsuret gylle ikke forøges (Sørensen og Eriksen, 2009)". |
Idet forsuret gylle indeholder svovlsyre
|
Kilde:
Infarm |
| Svovlsyren tilsættes under nøje dosering, kraftig omrøring og beluftning. Der tilsættes kun 5-7 promille. Når syren blandes med gyllen reagerer den og der opstår en række ufarlige kemiske forbindelser. Der findes således ikke svovlsyre i forsuret gylle. pH af forsuret gylle er 5,5 hvilket svarer til pH af regnvand. |
| Korrekte begrundelser |
Svin |
Kvæg |
På grund af økologisk drift
|
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| |
"Gylleforsuring er ikke godkendt til brug i bedrifter der har autorisation som økologisk virksomhed". |
| På grund af sand i sengebåse (kvæg) |
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| |
"Gylleforsuring kan ikke anvendes i stalde med dybstrøelse eller mekanisk udmugning". |
På grund af linespil under spaltegulv
|
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| |
"Gylleforsuring kan ikke anvendes i stalde med dybstrøelse eller mekanisk udmugning". |
| Muligvis korrekte begrundelser |
Svin |
Kvæg |
| Idet gyllen afsættes til biogas |
Kilde:
Infarm |
|
Den lavere pH i behandlet gylle er ingen problem i et biogasanlæg, men det øgede svovlindhold kan føre til øget behov for svovlrensning af gassen. I en del biogasanlæg forgasses der i dag meget svovlholdige affaldsprodukter. Ved at blande almindelig gylle med forsuret gylle kan det øgede svovlindhold holdes nede på et lavt niveau. Alle biogasanlæg kan derfor i dag forgasse forsuret gylle, når bare der blandes med almindelig gylle.
Man kan altså konstatere at fravalget kan være korrekt begrundet hvis der f.eks. er tale om et gård-biogasanlæg. Overfor større fælles biogasanlæg er fravalget ikke korrekt begrundet. |
Idet forsuring umuliggør en senere omlægning til økologi
|
Kilde:
Infarm |
| Der kan være mange forhindringer i en eventuel senere omlægning til økologi. Argumentet kan ikke bruges enestående som gældende begrundelse for at fravælge forsuring. |
Idet forsuring ikke kan bruges i eksisterende stalde
|
Kilde:
Infarm |
| I langt de fleste tilfælde kan forsuring etableres i eksisterende stald. Det er faktisk et af produktets styrker. Der er dog situationer hvor forsuring ikke kan etableres i de eksisterende stalde. I sådanne situationer vil Infarm gerne være behjælpelig med en konkret vurdering, ligesom vi vil udstede en skriftlig bekræftelse af at forsuring ikke kan etableres i de(n) eksisterende stald(e). |
Idet forsuring er for dyr
|
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde |
Kilde:
BAT blad
Svovlsyrebehandling af kvæggylle |
| "Den samlede meromkostning pr. produceret slagtesvin incl. værdien af sparet N udgør 2 til 41 D.kr., afhængig af bedriftens størrelse". |
Den samlede meromkostning pr. kg EKM incl. værdi af sparet N og S udgør 0,01 til 0,13 D.kr., afhængig af bedriftens størrelse. |
Kilde:
Miljøstyrelsens praksisnotat, 2. udgave af 8. marts, 2010 |
| "Vurderingen af hvilke krav der kan stilles til det enkelte husdyrbrug, afhænger af den pågældende virksomhedstype. Det vil sige, at der bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller bestående virksomhed. Fastlæggelsen af BAT er generaliseret i den forstand, at vurderingen foretages i forhold til, hvad der er almindeligt opnåeligt i forhold til branchen. Der kan derfor bl.a. ikke tages hensyn til den enkelte landsmands økonomiske forhold". |